Til forsiden

Overnatnings- og etapeplan 2017.Til forsiden

Mine ruter skal helst opfylde følgende krav/ønsker: Landskabet skal overvejende være smukt, men ikke decideret bjergterræn. Cykelstierne skal for størstedelens vedkommende være (jævn) asfalt. Den skal gå gennem flere kulturelt interessante byer, og togforbindelserne til/fra start og slutdestinationer skal også (helst) være tids- og prismæssigt overkommelige; eksempler.: Berlin og Dresden. Dagsetaperne skal gå op med passende længde og en god destination, dvs. helst en interessant by. Endelig skal turens samlede længde også være passende, dvs. inden for ca. 700-1000 km.

Endelig plan for etaper og overnatninger:

Mandag 12. juni - 37km:
Spandau - Ferch, Landhaus Ferch, Dorfstr. 41, Schwielowsee, 14548 Ferch. OK

Tirsdag 13. juni - 86km:
Schwielowsee - Dessau, DJH Dessau, Ebertalallee 151, 06846 Dessau. OK.

Onsdag 14. juni - 70km:
Dessau - Pretzsch, Parkhotel Pretzsch, Goetheallee 3, 06905 Bad Schmiedeberg. OK

Torsdag 15. juni - 83km:
Pretzsch - Riesa, Wettiner Hof, HOHE STR. 4, 01587 RIESA.OK.

Fredag 16. juni - 50km:
Riesa - Dresden, DJH Dresden, Maternistraße 22, 01067 Dresden. OK

Lørdag 17. juni - 64km:
Dresden - Bautzen, DJH Bautzen, Am Zwinger 1, 02625 Bautzen. OK.

Søndag 18. juni - 85km:
Bautzen - Cottbus, DJH Cottbus, Klosterplatz 2-3, 03046 Cottbus. Ny foresp. 30/11. OK, er genbekræftet.

Mandag 19. Juni - 67km:
Cottbus - Köthener See, DJH Köthener See, Dorfstr. 20, 15748 Märkisch Buchholz. OK.

Tirsdag 20. juni - 77km:
Köthener See - Berlin, DJH Berlin - International, Kluckstr. 3, 10785 Berlin. To nætter. OK.

I alt ca. 650 km - excl. dagen i Berlin og fejlkørsler.

Hjemrejse Torsdag den 22. juni.

Bemærkninger til etaperne:

Årets rute falder delvist (!) sammen med en lang række mere og mindre kendte tyske cykelruter.

Første og sidste etape følger på korte strækninger Mauerradweg rund om og i Berlin; man har simpelhen lavet en cykelsti, der hvor Berlinmuren forløb. Schwielowsee - Dessau etapen følger en del af vejen D-Route 3/11. D-ruterne er Tysklands store, overregionale netværk af cykelstier. D-Route 3 er den tyske del af Europaradweg R1 og er en af de store europæiske øst/vest stier, som går gennem det centrale Tyskland fra Holland til Polen. Strækningen Dessau - Dresden er en beskeden del af Elbe Radweg, der også er D-Route 10. Bautzen - Köethener See med Spree Radweg. Fra Köthener See til Berlin følges i store træk Dahme Radweg - dog først efter nogle km på Gurkenradweg.... Strækningen/ruten fra Cottbus til Köthener See går lige gennem Spreewald, eller rettere Biosphärenreservat Spreewald.

Mandag den 12. juni - 36 km, Berlin Spandau - Schwielowsee: Ankommer temmelig sent på eftermidddagen til Spandau, så der er ikke tid til længerevarende stop på den korte etape. Ruten er dog lagt, så den fører til og forbi Schloss Sanssouci i Potsdam, Frederik den Store dejlig slot med omgivende park.

Tirsdag 13. juni - 86 km, Ferch - Dessau: Via punkter: Efter ca. 56 km krydses grænsen Brandenburg/Sachsen-Anhalt midt i en skov, godt 3 km efter hovedvej 107. Generelt en temmelig øde og temmelig kuperet etape med følgende (små) byer: Brüch->ca. 22km, Trebitz->ca. 26km, Bad Belzig->ca. 37km (sidste mulighed for indkøb før Dessau), Hundeluft->ca. 66km, Rosslau->ca. 79km. I Grubo (efter 47km) forlades D3/D11. D3, se her.
Dessau er hjemby for UNESCO kulturarven Bauhaus (nej ikke byggemarkedet...). Byen ligger også i en UNESCO-seværdighed: Gartenreich Dessau-Wörlitz, så der er nok at fordybe sig i. OBS: Denne etape er udarbejdet vha. Kompass Tour planen, der er aldeles glimrende. User: JorgenRiisJohansen.

Onsdag den 14. juni - 70 km, Dessau - Pretzsch: Ruten (Elb Radweg) går de første adskillige megget smukke kilometer gennem Garten Dessau-Wörlitz, hvorefter Elben krydses fra venstre til højre bred, der følges til Lutherstadt Wittenberg, der jo i dette Luther jubilæumsår ikke behøver nærmere præsentation. Derfor peges i stedet på Wittenberger Kartoffelhaus, Schlossstrasse 2, Wittenberg, der helt på linje med Luther og Cranach mv. er en rejse værd. Parkhotel Pretzsch er en god gammel kending, som jeg sætter stor pris på. I sognekirken, St. Nikolaus, næsten over for hotellet hviler August den Stærkes ægteviede hustru, Christiane Eberhardine (1671-1727).

Torsdag den 15. juni - 83km, Pretzsch - Riesa: (Elb Radweg) Godt 34km efter Pretzsch passeres Torgau med et mindesmærke på stedet, hvor amerikanerne og russerne mødte hinanden den 25. april 1945.

Fredag den 16. juni - 50km, Riesa - Dresden: (Elb Radweg) Ca. 23km før Dresden passeres Meissen, berømt for fremstilling af kostbart porcelæn, iværksat af August den Stærke. Tid til sightseeing i Meissen eller Dresden. Dresden har adskillige hundrede skulpturer i byen, foruden museernes samlinger. Med Yenidze-bygningen i sigte drejes til venstre og ind på landevej 173/6 og Elben krydses med Marienbrücke. Så snart som muligt drejes th. ned til Elbens højre bred og umiddelbart efter kommer Bellevue-Garten med adskillige skulpturer. Afhængigt af vejret besluttes om der skal bruges 2-3 timer på museum eller Grosser Garten, der også har mange skulpturer.

Lørdag den 17. juni - 64km, Dresden - Bautzen: Denne meget kuperede etape i østlig retning fra Dresden følger kun i begrænset omfang officielle cykelruter. Bautzen er sorbernes uofficielle hovedstad...Via punkter: 10km Bühlau, 15km Ullersdorf, 21km Arnsdorf (indk.), 27km Seeligstadt, 38km Bischofswerda (indk.), 43km Wölkau, 50km Göda-Hodzij, 58km Bautzen.

Søndag den 18. juni - 85km, Bautzen - Cottbus: Brunkulsland! Brunkul bidrager faktisk stadig med 20-25% af Tysklands energiforbrug. Brydningen og brugen af kullene udgjorde i DDR-tiden naturligvis et ufatteligt svineri, men den del er der styr på nu, selv om aktiviteten i høj grad er politisk ukorrekt i det ellers meget miljøbevidste land. De kolossale lejer bliver efter tømningen for kul omdannet til "naturmæssige" perler. Cottbus er en stor by (Delstaten Brandenburgs næststørste efter hovedstaden Potsdam) med 102.000 indbyggere (2009). Mit første besøg i såvel Bautzen som Cottbus. Via punkter: 8km Radobor, 16.5km Oppitz, 19.5km Hermsdorf, 24km Litschen, 26km Lohsa-Laz, 30.5km Weisskollm, 38km Burg, 47km Spreewitz, 55km Slamen, 61km Bühlow, 75km Gallinchen, herefter Cottbus.

Mandag den 19. juni - 67km, Cottbus - Köthener See: For det meste på cykelstier med hyggeligt klingende navne som (især) Gurken Radweg og Spree Radweg gennem Spreewald. - Området var/er kendt som STEDET, hvor de tyske agurker bliver avlet. Via punkter: Med Gurken Radweg til 14km Werben-Wjerbno, 16.5km Burg (Spreewald), 26km Leipe-Lipje, 34km Lübbenau, 44km Lübben (Spreewald), 59km Krausnick, 67km Köthen.

Tirsdag den 20. juni - 77km, Köthener See - Berlin: Videre går det med Dahme Radweg mod Berlin, hvor jeg for en stund vil følge Maur Radweg. Langt inde i byen, efter ca. 67km, fører ruten forbi Hufeisensiedlung (Hufeisen = Hestesko), der nu er UNESCO verdensarv og verdensberømt (arkitekt: Bruno Taut). Via punkter: 6km Märkisch Buchholz, 21km Prieros, 24km Friedrichsbauhof, 30km Bindow, 40km Niederlehme (lige øst for Königs Wusterhausen, her forlades Dahme Radweg -> RuB="Rund um Berlin"), 46km Zeuthen, 56km Grünau, 61km ind på Mauer Radweg, 67km Hufeisensiedlung, 79km DjH, Berlin.

Onsdag den 21. juni - ?km, Berlin. Følgende overvejes: 1. Museumsinsel med Pergamonmuseet, Altes Museum, Alte Nationalgallerie og Bodemuseum (Die Museumsinsel an einem Tag = €18). 2. Husk skulpturgruppe ved Spree nær DDR-museet. 3. Gemäldegalerie Berlin få 100 meter nord for DjH Berlin, €10. 4. Rudolf Belling udstilling på Hamburger Bahnhof, Invalidenstr. 50-51, Berlin, €8.

Torsdag den 22. juni - ?km, tog Berlin Hbf - Esbjerg