I første omgang kommer disse tips tilfældigt - når/hvis der bliver (for) mange, vil de blive ordnet på en hensigtsmæssig måde.
Jeg kan ikke lade være med at begynde med en lille familierestaurant, lige ved grænsen i Kupfermühle, skråt over for den gamle kobbermølle, der nu er museum:
Kupferklause
Zur Kupfermühle 16
24955 Harrislee
Tel. +49 461/7931
Åbner kl. 11, mandag lukket.
Moder står selv i køkkenet og laver den dejligste mad, der til overflod også er billig! -Stedet har ingen hjemmeside.
I Meldorf, Holsten/Ditmarsken lidt syd for Friedrichstadt ligger Hotel Zur Linde på torvet lige over for Meldorf Dom. Meldorf er interessant, fordi Carsten Niebuhr slog sig ned her efter som eneste overlevende at være vendt hjem fra ekspeditionen (1761-67) til "Det lykkelige Arabien". Han blev begravet under gulvet i domkirken og der står i buste af ham ved kirken lige over for hotellet.
Mange af jer kender måske Thorkild Hansens bog om ekspeditionen, netop med titlen "Det lykkelige Arabien". Kan anbefales.
Et meget fyldigt sammendrag af bogen om både deltagere og selve ekspeditionen kan findes her tillige med yderligere litteraturhenvisninger.
Vi har overnattet på hotellet, der har et meget venligt personale og et særdeles godt køkken.
I Friedrichstadt ligger blandt andet "Ringhotel Aquarium Boddenberg", der får overstrømmende gode anmeldelser uden at være hammerdyrt. - Det skal vi prøve en gang ved lejlighed.