I august 2013 købte jeg en G15, som er et meget ”lysstærkt” kamera, dvs. et apparat, der kan tage gode billeder ved svagt lys, som der f.eks. meget ofte er i kirker og på museer. I kirker er rummene så store, at blitz som regel er virkningsløs eller direkte skadelig for resultatet, og på museer er den altid forbudt.
G15 er imidlertid ikke bare et kamera, der på bedste vis løser dette problem – det er også en meget kompliceret maskine, idet det kan indstilles på næsten utallige måde via 5 hjul, 10 (?) knapper, en alenlang Menu og talrige Func’s.
Programhjulet har også en ”Auto” indstilling, men med dette valg reducerer man jo langt hen ad vejen G15 til et lysstærkt lommekamera og afskærer sig fra utallige andre muligheder. Og så er man jo også en tøsedreng.
Når man bevæger sig væk fra Auto, skal man imidlertid vide en masse, helst en utrolig masse om fotografering i almindelighed og om digital fotografering i særdeleshed. De hundredvis af forskellige indstillinger er svar på spørgsmål, man (de fleste) ikke har stillet, og situationer, man ikke har tænkt over, samt nogle tekniske finurligheder, der er forbundne med digital fotografering vs. filmbaseret ditto.
De fleste kigger mest på megapixel, zoom faktor og udseende, når de køber et digitalt kamera, stiller det på Auto og skyder så løs uden at spekulere over ret meget mere. Det kommer der som regel forbavsende gode billeder ud af – hvilket sikkert er grunden til, at overvejelserne stopper der.
Ofte går det imidlertid også galt:
Hvis man vil gøre sig til herre over sådanne udfordringer, er man nødt til at begive sig ind i junglen af indstillingsmuligheder, forstå deres ”svar” på (uerkendte) problemer og bruge dem. Det er en lang rejse…
Det er egentlig et paradoks, at AF skulle være en udfordring, idet automatisk fokusering jo netop skulle fjerne alle problemer, ikk’? Ikke desto mindre er AF måske det område, hvor der er flest muligheder for at fare vild i indstillingsjunglen. G15 har en bunke indstillingsmuligheder til at hjælpe AF på vej til helt rigtig fokus, dvs. ønsket fokus. (Særskilt side om autofokus).
Handler om Bermuda-trekanten Blænde, Lukkertid og ISO samt herlighederne HDR, AEB, ND-filter, hvidbalance, I-kontrast og Eksponeringskompensationsvælger. OG Eksponeringslås… Alt sammen noget der er skrevet tykke bøger om. (Se bl.a. Vejledninger mv)
”Eksponering” rammer imidlertid også lige ned i en central problematik ved navn ”Dynamic Range”, dynamisk toneområde (farvedybde og –bredde), hvor filmbaserede kameraer faktisk typisk er BEDRE end digitale. Et apparats tekniske evne til at opfange det dynamiske område måles i ”EV” (eksponeringsværdi) med måleenheden ”f-stop”. G15 har ingen direkte indstilling af EV, men vores ven, Eksponeringskompensationshjulet, giver dig/mig adgang til at justere EV i forhold til den eksponering, som G15 selv har indstillet.
Problemerne opstår i yderområderne, dvs. hhv. de helt lyse og de helt mørke: Digitale apparater har det bare med, at himle brænder ud i hvide klatter uden nuancer og mørke områder tilsvarende bare er HELT sorte uden nuancer. Shit. G15 har heldigvis er helt arsenal til bekæmpelse af sligt griseri: Styrehjulet Eksponeringskompensation, Func-indstillingerne i-Kontrast med DR-korrektion og skyggekorrektion og ND-filter. Hvis ikke det rækker, kan man optage i RAW, bruge ”bracketing” (AEB) og HDR (HDR betyder netop High Dynamic Range. Kan bedst oversættes ved Udvidet Dynamisk Område). Endelig er der også mulighed for at tilkøbe diverse filtre til G15 samt efterbehandling i fotoredigeringsprogrammer.
Men DR er og bliver en allestedsnærværende udfordring. Vi kender alle gråvejrsbilleder med udbrændte, HELT ensfarvede himmelpartier.
Handler om, hvad og hvor noget skal være hhv. skarpt og uskarpt. Når G15 ”fokuserer”, får man ikke et papirtyndt fokus plan, men derimod et område - før og efter motivet - der er i fokus. Dette område kaldes dybdeskarpheden (DOF, Dept Of Field). Dybdeskarpheden bestemmes af 3 faktorer: Blænde, Brændvidde og afstand til motivet. Sammenhængene er som følger:
Motivafstand |
Brændvidde (mm) |
Blænde (f) |
Dybdeskarphed |
Fjern |
Kort |
Lille (stort f-tal) |
Stor |
Nær |
Lang |
Stor (lille f-tal) |
Lille/mindre |
Det ligger i G15’s DNA, at man normalt får billeder med stor dybdeskarphed. – Bortset fra makro-billeder er det faktisk svært/umuligt at tage billeder med meget lille dybdeskarphed, hvad der måske er en (lille?) ulempe. Det med DNA’et hentyder til G15’s konstruktion med en relativ stor linse foran en relativ lille billedsensor (7,44x5,58 mm) og tilsvarende korte brændvidder, som tilsammen medfører en såkaldt forlængelsesfaktor (crop factor) på 4,6 sammenlignet med en ”full-frame” billedsensor, der pr. def. har en neutral faktor på 1.
G15 har brændvidder på 6,1-30,6 mm ved hhv. nul og fuld zoom. Med faktoren 4,6 kan disse omregnes til hhv. 28 vidvinkel og 140 mm tele i tilsvarende full-frame apparat. – Men det ”virker” altså også på blændeværdierne i forhold til dybdeskarphed: f/1,8 – f/2,8 svarer hvad dette angår således til f/8,3 – f/12,3, hvormed det jo ikke er let at ”slippe” for dybdeskarpheden. f/8 bliver tilsvarende en moppedreng på 4,6*8 = f/36,8. G15' blændeinterval på f/1,8-f/8 kombineret med lille billedsensor og korte brændvidder svarer således til et blændeinterval på f/8,3-f/36,8 i et full-frame kamera. Billedsensorens størrelse har mao. en helt afgørende indflydelse på dybdeskarpheden. Såfremt man ofte har brug for lille dybdeskarphed, er G15/kompaktkameraer IKKE velegnede...
En 35 mm full-frame sensor måler til sammenligning 36x24 mm. Forlængelsesfaktorer beregnes ved at sammenligne (dividere) den pågældende sensors diagonal med diagonalen i 36x24, der jo er 43,3 mm (=kvadratroden af 36*36+24*24). Tilsvarende kan let beregnes, at G15’s crop factor er 4,6. Det er meget. Og altså også årsagen til apparatets medfødte store dybdeskarphed.
Jamen, er det ikke lidt ”ondt”? Nja – det er prisen for at holde apparatets fysiske egenskaber, såsom vægt og dimensioner samt pris, nede på noget, man gider slæbe med sig.
Hvis man gør nøjagtigt det samme, men i stedet sætter blænde til f/1.8 (G15’s største åbning), så kan man pludselig opnå et interval for skarphedsdybden: Ved 2 m fokusafstand strækker DOF sig f.eks. over intervallet 1,2 – 4,83 meter (Kilde: Dofmaster, DOF calculator for G12. Meget lærerigt at lege med).
Hyperfokal afstand. Ja, und’gyld, det er en grimme sag, men altså såre praktisk ved f.eks. landskabsbilleder, hvor man ønsker DOF fra før motivet og til ∞. Når den hyperfokale afstand bruges til indstilling af G15, opnås skarphed/fokus fra ½ afstand til motiv og ∞. Desværre kan den ikke umiddelbart indstilles på G15 (på nogle kameraer kan man). Den afhænger af blænde og brændværdi og kameraets specifikationer, og man må bruge en kameraspecifik tabel. Den kan udtrækkes af dofmaster.com og skal læses således:
Brændvidde, Focal Length, er indtastet med 6,1 mm, der er G15’s ægte brændvidde ved vidvinkel (nul zoom), der jo normalt er relevant ved landskabsbilleder. Der er IKKE mulighed for at vælge G15, men den er identisk med G12, hvad angår de her relevante specifikationer.
Øverste talrække i tabellen er jo tydeligt nok blændeværdier, f-stop. Rækken er ikke helt dækkende for G15, der jo går fra f/1.8 – f/8, så de sidste 4 kolonner skal man se bort fra.
Den hyperfokale afstand fremgår af tabellens nederste række. Den er kameraspecifik og afhænger for apparatet KUN af brændvidden (6,1 mm) og f-stop.
Når/hvis/da man kun er interesseret i DOF fra en vis afstand til ∞, skal man jo så udvælge de kombinationer af motivafstand og f-stop (hyperfokal afstand), hvor dette er opfyldt.
Eksempel: Hvis f/4 er en velvalgt blænde, så er hyperfokal afstand = 1,34 meter. Ved motivafstand = hyperfokal afstand, vil der være skarphed fra den halve afstand til ∞. Tabellen arbejder med pæne afstandsintervaller; den nærmester er 1,5 m. Tabellen viser her DOF 0,71 m - ∞.
Såfremt man hele tiden vil arbejde med de (næsten) præcise hyperfokale afstand, må man have en tabel til hver (faste) zoom værdi, så derfor har jeg lavet en sådan for G15 (med afrundede tal i meter for de hyperfokale afstande for kombinationerne af f-stop og de faste brændværdier):
|
f/1,8 |
f/2 |
f/2,8 |
f/4 |
f/5,6 |
f/8 |
28/6,1mm |
3 m |
2,7 m |
2 m |
1,3 m |
1 m |
0,7 m |
50/10,8 mm |
9,4 m |
8,3 m |
6 m |
4,2 m |
3 m |
2 m |
85/18,6 mm |
28 m |
25 m |
17,5 m |
12 m |
9 m |
6 m |
100/21,8 mm |
38 m |
34 m |
24 m |
17 m |
12 m |
8,5 m |
140/31 mm |
77 m |
69 m |
49 m |
34 m |
24 m |
17 m |
Den sexede formel til udregningerne ser således ud:
Hyperfokal afstand (mm) = brændvidde*brændvidde/((circle of confusion i mm)*f-stop).
Circle of confusion for G15 = 0,007mm
Lad os bruge formlen på beregning af G15’s hyperfokale afstand ved vidvinkel og f/5,6:
Hyperfokal afst. (mm) = 6,1*6,1/(0,007*5,6) = 949 mm, som afrundes til 1 m.
Grønspættevejledning:
Du er i marken og vil tage et billede, hvor alt fra ca. 1 m til ∞ ønskes helt skarpt.
Fokuser med den hyperfokale afstand 1,3 m på noget i kompositionen, dvs. brug vidvinkel 28/6,1 mm og f/4.
Resultat: Alt fra ca. 0,7 m - ∞ bliver knivskarpt! (Det kan godt være, der skal bruges stativ og filter).
Det relevante spørgsmål: Kunne man ikke bare have forsøgt sig med f/8 og vidvinkel??? Jo, men nørderne fortæller her, at dette ville give noget diffraktion, der er nogle kedelige optiske virkninger af, at lys opfører sig som bølger. Her: Når lyset passerer gennem blænden, sker der en vis afbøjning, som igen ”koster” på billedets reelle opløsning. Denne virkning bliver større, jo mindre hullet/blændeåbningen er, altså for G15 størst ved f/8. – Normalt lægger man sikkert ikke mærke til forskellen, men hvis man nu kan blære sig med den hyperfokale afstand, så…
Lige en forholdsvis forståelig def. her til sidst:
Hyperfokal afstand er den nærmeste fokusafstand, fra hvilken dybdeskarpheden udstrækker sig til ∞ (uendelig). - Fokusering med apparatet på hyperfokal afstand resulterer i den størst mulige dybdeskarphed for et givet f-stop.
Formler for udregning af præcis (målt i meter!) dybdeskarphed (DOF) viser: For en given billedsensor afhænger dybdeskarpheden af:
Billedsensorens størrelse er MEGET afgørende. – Den kommer i spil i formlerne via ”Circle of Confusion”, der netop afhænger af denne størrelse. Desværre indgår dette tal ikke af kameraspecifikationerne og skal søge på Nettet.
Brændvidden fremgår umiddelbart af både spec og står desuden trykt på forsiden af kameraet.
f-nummer og fokusafstand er man selv herre over.
Husk: Til landskabsbilleder bruges normalt f/4, f/5,6 og f/8.
Med de mange muligheder er det altid en udfordring at vælge den optimale indstilling.
Der er desværre ingen snuptagsløsninger: Man må lære at forstå (!) hensigten med de mange indstillinger, øve dem og langsomt (!!) blive bedre.
Visse hyppigt brugte indstillinger kan lagres på C1 og C2. Ligeledes kan op til 5 menu muligheder lagres på *-menuen. DETTE ER MEGET NYTTIGT!
Udarbejdet 2013/14
Opdateret juli 2016.