(Noterne er især fra to bøger: David Busch - Canon Powershot G15, Digital Photography, og David Taylor - Canon Powershot G15, The Expanded Guide.)
Eksponeringskompensation +1-2 trin (overeksponering). Tag et par testbilleder og prøv med lidt eksponeringskompensation, såfremt der er behov herfor. Brug evt. Automatic Exposure Bracketing, AEB, så skydes tre billeder, hvoraf de to er hhv. lidt over- og underbelyst.
Nedenfor følger en omtale af de tre mulige valg af belysningsmåling, jf. den fysiske knap
nederst på bagsiden af G15 ved siden af Menu-knappen:
spot. Måler kun lysstyrken inden for et lille område af AE-målingsrammen. - Kan også kædes sammen med AF-området. Eks. på anvendelse: Billede af koncertoptrædende uden blitz.
evaluerende. G15 opdeler rammen i forskellige zoner på snedig måde, f.eks. om der er tale om landskabsbillede eller der er mennesker. Må nok betegnes som standard-indstillingen.
center vægtet gennemsnit. Anvendes, hvor korrekt lysmåling af motivets midterområde er vigtigst.
RAW: Skyd kun i RAW, hvis du enten ved, at du vil have de bedste muligheder for efterbehandling i f.eks. Photoshop, ELLER hvis du vil lave HDR-optagelse.
AF, autofokus er, i modsætning til hvad man skulle tro, en jungle, men desværre ofte afgørende for det ønskede resultat, idet forkert indstilling her ofte resulterer i, at alt andet end motivet er skarpt. Der er rigtig mange indstillingsmuligheder, jf. MENU: AF-område, AF-punktzoom, Servo AF, Kontinuerlig AF og AF-hjælpelys - med mine valg fremhævet i kursiv:
- AF-område: Flexizone. Gør det muligt at vælge den del af billedet, der skal fokuseres på; denne indstilling giver størst fleksibilitet: Den viste fokuseringsramme kan både flyttes rundt på skærmen og formindskes. De øvrige muligheder er: Ansigts-AiAF (Intelligent fokusering, der prioriterer ansigter) og Sporing+AF (sporer et bevægeligt motiv, når det er udpeget via fokuspunkt).
- AF-punktzoom: Til. Viser fokuseringsområdet forstørret.
- Servo AF: Fra. Sættes "Til" til brug ved bevægelige motiver, der kan fastholdes i blå søgerramme. Hvis "Til" låses fokus, når udløseren trykkes halvt ned, og G15 ignorerer da evt. andre bevægelige objekter, som kommer forbi søgeren.
- Kontinuerlig AF: Fra. Hvis "Til" forsøger G15 kontinuerligt at fokusere på bevægelige motiver, uanset om udløseren trykkes halvt ned. Billede kan tages, uanset om der er opnået fokus eller ej.
- AF-hjælpelys: Til. Lampen lyser til hjælp for fokusering under dårlige lysforhold.
MF, manuel fokus er naturligvis heller ikke enkel... Sikker MF giver hjælp til finjustering af fokuseringen, jf. nedenfor. - Såfremt det forstørrede område, kaldet MF-Point Zoom, er i vejen, kan man slå denne funktion fra i MENU.
Det runde hjul bag på G15, også kaldet betjeningsvælgeren, har på venstre side har påtrykt MF, som giver let adgang til at omstille apparatet til MF - afhængigt af programvælgerens indstilling, f.eks. ikke ved "Auto". Men i Tv, Av, M m.fl. er der adgang.
Der fremkommer herefter en lodret afstandsskala th. på skærmen, som viser den indstillede fokuslængde. Denne kan nu (fin-) justeres på forskellig vis med indstillingen Sikker MF i MENU slået Til: Herefter kan man enten (1) trykke på knappen AF-rammevælger <
>, der i øvrigt i sig selv er en interessant sag, eller (2) trykke udløserknappen halvt ned nogle gange, og så ellers følge udviklingen på afstandsskalaen og i MF-Point Zoom feltet.
Av, blændeprioritering (Aperture value). Av er for de fleste (som ikke indstiller til "Auto") nok den foretrukne standard-indstilling.
Ønskes lille dybdeskarphed (uklar baggrund), så:
a) Max. zoom og
b) max blænde ved max zoom (f/2.8).
Portrætfoto: Undgå autofokus (AF). Fokuser manuelt på øjnene.
Solskin: Undgå "flare", f.eks. ved at afskærme for direkte sollys ind i linsen og finde den rigtige vinkel. Skyd ikke direkte ind i solen:
a) solen skal være uden for billedet eller
b) sørg for at solen er dækket af et eller andet, f.eks. et træ. - eller
c) solen er med i billedet.
Bedste tidspunkter er tidlig morgen eller ved aftenstid, dvs. solen er nær horisonten, "den gyldne time". Middagsmodlys bliver bedst, hvis den falder på motivernes ryg OG de har en mørk baggrund.
Udendørs fotografering: Tjek bag dig (!) - der må ikke være skygger fra høje bygninger eller træer, som falder i ansigtet på motiverne.
Esbjerg, den ? 2016.